2010-05-31
Vicor-baserede strømforsyninger til ekstremt hårde miljøer
Craftec lancerer fire familiemedlemmer i Westcor-serien af MIL-specificerede strømforsyninger
til brug i forsvarsapplikationer og lignende ekstremt hårde miljøer
Der findes en række applikationer, hvor selv det bedste ikke er godt nok – og derfor går man så et
skridt videre op ad rangstigen. MIL-specifikationer er normalt en indikation af, at der er tale om
produkter, der overstiger kvalitet og robusthed i selv de bedste kommercielle produkter, men ”MIL”
er ikke ensbetydende med, at produkterne er forbeholdt forsvarsformål. Der kan være adskillige
andre områder, hvor der er behov for robuste og højpålidelige strømforsyninger.
Westcor-familien er netop kommercielt tilgængelige, MIL-specificerede strømforsyninger, der tager
afsæt i de gennemprøvede kvaliteter, man kender fra de ikke-militære forsyningsprodukter. Det vil
sige, at de såkaldte MIL-COTS produkter kombinerer den robuste og pålidelige fysiske udformning
med den fleksibilitet og brede konfigurerbarhed, som man kender fra Vicors DC/DC-konvertere,
som de fire nye medlemmer i Westcors MIL-COTS familie er baseret på.
Strømforsyningerne er derfor meget lette at designe ind i applikationer, der skal anvendes i
transportsektoren, til offshore-brug eller i hårde industrielle miljøer, hvor man gerne vil have solide
strømforsyninger uden at skulle bokse med kundespecifikke løsninger.
• PFC Mini MI og PFC Micro/MicroS MI er power-factor-korrigerede, lavprofil AC/DCforsyninger
med en høj effekttæthed og et universelt input på 85 - 264VAC ved 47 - 500Hz.
Mini giver 100 til 380VDC på udgangen, medens Micro kan levere 100 - 300VDC, og der
er op til seks isolerede outputs på op til 1.500 watt.
• PFC MegaPAC MI er power-factor-korrigerede AC/DC- og DC/DC-forsyninger med op til
32 regulerede outputs og op til 2.400watt ud med aktiv PFC. MegaPAC MI er brugerkonfigurerbar
i felten og tilgængelig med enten universelt 85 – 264VAC eller DC-inputs på
mellem 100 - 380VDC.
• FlatPAC-EN MI, er en EN-kompatibel, switched forsyning med autoranging og inputspændinger
på 90 – 132VAC, 180 - 264VAC ved 47 - 63Hz eller 250 - 380VDC. Der er op
til fire isolerede outputs på 500W (425 W for det EN-kompatible produkt). Effektdensiteten
er større ned 7W/kubiktomme, og forsyningerne er kapslet i kompakte lavprofilhuse.
Alle de fire nye medlemmer i den robuste MIL-COTS familie er chok- og vibrationssikrede i
overensstemmelse med MIL-STD-810 kravene. De tre power-factor-korrigerede forsyninger
imødekommer MIL-STD-704F og MIL-STD-1399C for transienter og overspænding, og alle
forsyninger opfylder kravene til ledningsbåren støj efter EN55022 Class A og Class B
(konfigurationsafhængig). MIL-STD-461E kræver et eksternt filter.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Gitte Norup, salgschef, Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00, Tlf.: 45 28 06 22 (dir.)
e-mail: gitte.norup@craftec.dk
web: www.craftec.info
Information om företaget: Craftec A/S