2010-05-03

Livredder holder sig klar med kun 0,3 watt

Produktbild från företaget Craftec A/S - Livredder holder sig klar med kun 0,3 watt

Craftec lancerer Medline OFM100, der er en strømforsyning til krævende medico-applikationer. Trods sin maksimale ydelse på 100 watt bruger forsyningen kun 0,3 watt i standby

En lang række af morgendagens healthcare-produkter vil blive baseret på maskinel overvågning, så patienter kan gøre sig uafhængige af en konstant kontakt med plejepersonale. I takt med, at især den europæiske befolkning bliver ældre, er der heller ikke råd til det øgede plejebehov efter dagens meget mandskabskrævende model, og det stiller krav om intelligent medico-elektronik, som kan diagnosticere og monitorere patienter, dosere medicin og være klar til at give behandling eller alarmere, hvis der opstår et akut behandlingsbehov hos patienten.

Medico-applikationerne vil formodentlig kun være aktive nogle få procent – eller promille – af døgnets 24 timer, og i dagens miljøbevidste optik skal healthcare-automatikprodukterne stå standby det meste af tiden. Der må derfor ikke være dele af elektronikken, som brænder energi af, når der ikke er et aktivt behandlingsbehov.

Til det formål har Powerbox, der leverer specifikke strømforsyningsprodukter til Craftec, udviklet medico-forsyningen, Medline OFM100. Der er tale om en yderst kompakt, open-frame AC/DCstrømforsyning på nominelt 100W. Medline kan let integreres i både eksisterende og kommende medico-applikationer, da den har en class II dobbelt isolering og IEC60601-1 medicogodkendelse, og som et meget stort plus er standby-forbruget helt nede på bare 0,3W, hvad der gør forsyningen særdeles anvendelig i applikationer, der opererer med lange tomgangsperioder – og behov for hurtige wake-ups under en akut situation.

Medline OFM100 kan anvendes i produkter, der skal sælges globalt, da forsyningen accepterer universelle input (90 til 264VAC og 47 til 63Hz). Med en formfaktor på bare 102mm x 51mm x 32mm har forsyningen en effekttæthed på 12,5W/kubiktomme, hvilket er særdeles kompakt for en forsyning med et medico-godkendt isolationsniveau.

Den nye forsyning leveres i fem forskellige single-sidede variationer med fem forskellige udgangsspændinger på 12, 15, 18, 24 og 48VDC – i alle tilfælde med maksimalt output på 100 watt (dog kun 70 watt ved input-spændinger mellem 85 og 99VAC). Ved fuldt output på 100W kræver forsyningen en forceret køling på 12m³/h, hvilket kan realiseres med en yderst støjsvag blæser.

Medline OFM100 kan anvendes ved en relativ luftfugtighed mellem 5 og 95 procent og ved temperaturer mellem 0 og 50°C, hvilket sikrer en meget bred indsats for den nye forsyning. Linieog lastregulering er mindre end henholdsvis 1 og 2 procent, og den forventede levetid af forsyningen er minimum 80.000 timer (MTBF på 230.000 timer).

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Gitte Norup, salgschef
Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00
Tlf.: 45 28 06 22 (dir.)
e-mail: gitte.norup@craftec.dk
web: www.craftec.info

Information om företaget: Craftec A/S